Standard

Pudel (Caniche)
FCI Standard pr. 06.01.1997

Oprindelsesland: Frankrig

Anvendelse: Selskabshund

Klassifikation: FCI Gruppe 9 (selskabshunde), Sektion 2 (Pudel). Uden brugsprøve

Helhedsindtryk: En hund af harmonisk type, middel i sine proportioner, med en karakteristisk, krøllet pels, der danner småkrøller eller snore. Den virker intelligent, er altid opmærksom, aktiv, med et harmonsik gemyt og giver indtryk af elegance og stolthed.

Adfærd, karakter: Racen er velkendt for sin trofasthed, evnen til at lære og at lade sig dressere, hvad gør den til en særlig tiltalende selskabshund.

Hoved: Elegant, med rene linier, proportioneret efter kroppens størrelse. Hovedets længde bør være en smule over 2/5 af skulderhøjden. Det må ikke virke tungt og massivt, men heller ikke overdrevent fint bygget. Knoglebygningens form kan ses under den dækkende hud.

Skalleparti: Skallen er velformet, i bredden lidt mindre end det halve af hovedets længde (skallens plan danner en vinkel på 16 - 19º med hovedets midtakse). Fra oven ses skallepartiet som ovalt i længderetningen, fra siden er det let konvekst. Længdeakserne er let divergerende.
Øjenbrynsbuer: Moderat fremtrædende, dækket med lange hår.
Pandefure: Bred mellem øjnene, bliver smallere op imod nakkeknuden, som er meget fremtrædende. (Hos dværgpudler kan den være mindre fremtrædende).
Stop: Meget let markeret for en hund af denne bygningstype.
Næse: Markeret og veludviklet, med lodret profil og godt åbne næsebor. Næsen er sort hos sorte, hvide og sølvgrå pudler, brun hos brune pudler. Hos de abrikosfarvede har næsen en nuance fra mørkebrun til sort, idet sort dog ikke foretrækkes, men accepteres for at undgå en mulig afpigmentering.
Næseparti: Med lige overlinie og en længde på ca. 9/10 af skallens længde. Underkæbens to grene forløber næsten parallelle. Næsepartiet underlinie dannes af underkæben, ikke af overlæbens rand.
Læber: Let udviklede, nærmest tørre og af middel tykkelse. Overlæben hviler på underlæben uden at hænge over den. Læberne er sorte hos sorte, hvide og sølvgrå pudler, pigmenterede hos de brune. Hos de abrikosfarvede har læberne en nuance fra mørkebrun til sort, idet sort dog ikke foretrækkes, men accepteres. Mundvigen må ikke være fremtrædende.
Kæber: Normalt bid med god tilpasning og kraftige tænder. En manglende knudret molar påvirker ikke bedømmelse eller avlsgodkendelse.
Kinder: Ikke fremtrædende, følger knoglebygningen. Buerne under øjnene er fintmejslede og kun ledt udfyldte. Tyggemusklerne, som er basis for kinderne, er kun let udviklede, og kindbensbuerne er ganske let fremtrædende.
Øjne: Med et intenst udtryk, placeret på højde med stoppet og let skråtstillede. Øjenrandene gør øjet mandelformet. Øjenfarven er sort eller meget mørkebrune hos sorte, hvide, sølvgrå og abrikosfarvede pudler, men kan være mørkt ravfarvet hos de brune.
Ører: Ret lange, hængende ned langs kinderne. De er ansat i forlængelse af en linie, der udgår fra næsespidsen og passerer lige under den yderste øjenkrog. De er flade, bliver bredere fra basis og er afrundede mod enderne. De er beklædt med et meget langt og bølget hårlag. En pudel, hvis ører ikke kan nå til mundvigen, kan ikke opnå kvalitetsbedømmelsen FORTRINLIG.
Hals: Kraftfuld, med en let nakkebue, middellang og velproportioneret. Hovedet bæres højt og stolt. Uden løs halshud. Halsen har ovalt tværsnit, og den er ikke så lang som hovedet.

Krop: Pudlens krop gør et velproportioneret indtryk, og kropslængden er normalt større end skulderhøjden.
Ryg: Kort, forløber i en harmonisk linie. Den må hverken være opkrummet eller hængende. Skulderhøjden (ved manken), er tydeligt af samme størrelse som krydsets højde.
Lænd: Fast og muskuløs.
Bug, flanker: Optrukne uden at være myndeagtige.
Kryds: Afrundet, men ikke faldende.
Forbryst: Normalt for en hund af denne bygningstype. Forspidsen af brystbenet bør være let fremtrædende og placeret ret højt, hvad der bevirker at hovedet bæres højere, lettere og mere fornemt.
Brystkasse: Når ned i højde med albuen. Dens bredde er 2/3 af dens dybde (fra rygsøjlen til brystbenet). Brystomfanget målt lige bag skuldrene bør være mindst 10 cm større end skulderhøjden.
Ribbensparti: Med ovalt tværsnit, bredt øverst ved ryggen.
Hale: Ret højt ansat, på linie med lænden. Den bør være kuperet til en trediedel eller det halve af sin naturlige længde hos uldpudler. Dog er en lang og vel båret hale ingen fejl. Hos snorepudler kan halen bevares i sin fulde længde. Halen løftes skråt opefter, når hunden er i bevægelse.
NB! Kupering er forbudt i Danmark.

Lemmer:
Forpart:
Skuldre, overarm: Manken er moderat udviklet. Skulderen er skråtstillet og muskuløs. Skulderbladet danner en vinkel på 90 - 110º med overarmen. Skulderblad og overarm er lige lange.
Underarm: Forbenene er fuldstændig lige og parallelle, elegante, godt muskuløse og med god benstamme. Albuens højde over jorden er 5/9 af skulderhøjden.
Håndrod: Følger linien fra forbenets forside.
Mellemhånd: Stærk, men ikke grov, set fra siden næsten lodret.
Forpoter: Temmelig små og sluttede, af kort oval form. Tæerne er godt hvælvede, senede, kompakte, forsynet med svømmehud og står godt på de hårde og fyldige trædepuder. Kløerne er sorte hos sorte og sølvgrå pudler, sorte eller brune hos brune pudler. Hos hvide pudler kan kløerne have enhver nuance fra hornfarvet til sort og bør svare til pigmenteringen. Hvide kløer er en fejl. Hos abrikosfarvede pudler kan de have enhver nuance fra mørkebrun til sort, idet sort dog ikke foretrækkes, men accepteres.

Bagpart:
Overlår: Godt muskuløse og robuste.
Underlår: Set bagfra er bagbenene parallelle, med veludviklede og godt synlige muskler. Overgangen til haseleddet er temmelig vinklet. Vinklerne hofte/lår, overlår/underlår og underlår/mellemfod bør være ret udprægede for at undgå stejle baglemmer, der undertiden kan medføre et uønsket hældende kryds.
Mellemfod: Haser og mellemfod er lodret stillede. Pudlen bør være født uden vildtkløer på bagbenene.
Bagpoter: Som forpoterne.

Bevægelse: Pudlens bevægelse er fjedrende og let. Den må aldrig være flydende og langstrakt.

Hud: Smidig, uden slaphed, pigmenteret. Hos sorte, brune, sølvgrå og abrikosfarvede pudler bør huden have en pigmentering svarende til pelsfarven. Hos hvide pudler ønskes den såkalte "sølvhud", men pigmenteringen må ikke påvirke pelsfarven. Der forekommer også hvide pudler, hvis lyse hud kan have pletter, ikke alene på bugen og indvendigt på benene, hvor de er almindelige, men også på resten af kroppen; dette er ingen fejl. Pigmenteringen som helhed ønskes så intens som muligt på øjenrande, næse, læber, gummer og gane, slimhinder, anus, pungen og trædepuderne. Pigmenteringen bør være sort hos sorte, hvide og sølvgrå pudler, mørkebrun hos brune pudler. Hos de abrikosfarvede bør den være så ensartet og mørk som muligt, i enhver nuance fra mørkebrun til sort, idet sort dog ikke foretrækkes, men accepteres for at undgå en mulig afpigmentering.

Pels:
Hårlag Uldpudler: Rigelig pels af en struktur, som er fin, uldagtig og godt kruset, fjedrende og gør modstand mod håndens tryk. Den er tyk, godt fyldig, af ensartet længde og danner regelmæssige, velfriserede krøller. En pels, der føles hård og minder om hestehår, er uønsket og anses som et tilbageskridt i forhold til den reglementerede pelsstruktur.

Snorepudler: Rigelig pels af en struktur, som er fin, uldagtig og tæt. Den danner meget typiske snore af ensartet længde. Den bør være mindst 20 cm lange - jo længere, des bedre. Snorene på hver side af hovedet kan samles med et bånd oven for ørerne, og på kroppen kan de fordeles til siderne for at undgå, at pelsen kommer i uorden.

Klipning: Tysk løveklipning: Både uld- og snorepudler skal være klippet på bagparten frem til ribbenene.

Endvidere klippes: Næsepartiets over- og underside fra den nederste øjenrand; kinder, for- og bagben, undtagen manchetter eller bånd og valgfrie motiver på bagparten; halen, undtagen en afsluttende, rund eller aflang pompon. Moustache er obligatorisk for alle pudler. Det er tilladt at bevare pelsen som "bukser" på forbenene.

Moderne klipning: pelsen på alle fire ben kan bevares på den udtrykkelige betingelse, at følgende regler respekteres:
1. Følgende partier klippes:
a) Nederste del af forbenene fra kløerne til spidsen af vildtkloen og nederste del af bagbenene op til samme højde. Maskinklipning er kun tilladt på tæerne.
b) Hoved og hale klippes som ovenfor beskrevet.

Specielt tillades ved denne klipning:
- på underkæben en kort pels, højst 1 cm lang, hvis underlinie er parallel med underkæben. Såkaldt "gedebukkeskæg" tolereres ikke.
- udeladelse af pompon på halen (dette vil dog reducere vurderingen af pelskvaliteten noget).

2. Kortere klippet pels:
På kroppen ned langs rygraden for at opnå en plysagtig virkning. Pelsen skal være mindst 1 cm lang, og længden øges gradvis ned over kroppens sider og det øverste af benene.

3. Formklippet pels:
a) På hovedet en "hjelm" af rimelig højde. Ligeledes efterlades pels ned langs halsens rygside til manken, og ned langs forsiden uden afbrydelse til det klippede parti ved poterne, idet pelsen følger en linie, der skråner let fra det øverste af forbrystet. På ørerne må højst den øverste trediedel være klippet med saks eller maskine i hårenes retning. Ørernes nederste del skal have en pels med stigende længde fra oven og nedefter og afsluttes i en frynse, som kan jævnes.
b) På benene "bukser" med en klart markeret overgang til det klippede parti ved poterne. Pelsen længde øges gradvis opefter, så den på skuldre og lår er 4 - 7 cm lang (udstrakt), afpasset efter hundens størrelse og uden at virke "struttende". Bagpartens bukser bør lade pudlens typiske bagbensvinkling træde frem.

Enhver afvigelse fra standard-normer er diskvalificerende. Uanset hvilken standardklipning, der anvendes, må den ikke have indflydelse på klasse-inddelingen på en udstilling. Alle hunde i samme klasse bedømmes og placeres under et.

Engelsk løveklipning: Som tysk Løveklipning, tilføjet motiver på bagparten som bånd og manchetter. På hovedet en "top-knot". Ved denne klipning er moustache valgfri. Det er tilladt at udelade bånd og manchetter på bagparten, ligesom en "top-knot" er valgfri.

Farve: Uldpudler såvel som snorepudler: Sort, hvid, brun, sølvgrå og abrikosfarvet.

A. BRUN: Farven bør være ren, temmelig mørk, ensartet og varm. Nuancerne af brunt bør hverken nå til beige eller lignende, lysere farver. Pelsen bør heller ikke blive så mørkebrun, at den kommer for tæt på sort eller aubergine.

B: SØLVGRÅ: Farven bør være ensartet. De sølvgrå nuancer bør hverken nå til sort eller hvidt.

C: ABRIKOS: Farven bør være ensartet uden at gå over i beige eller cremefarvet, heller ikke i rødt eller kastaniebrunt, brunt eller nuancer af brunt.

Størrelse:
1. STORPUDLER:
Over 45 til 60 cm med en tolerance på 2 cm. Storpudlen skal være en forstørret og veludviklet udgave af mellempudlen og skal bevare de samme karakteristiske træk.

2. MELLEMPUDLER:
Over 35 til 45 cm.

3. DVÆRGPUDLER:
Fra 28 til 35 cm. Dværgpudlen skal i sit helhedsindtryk virke som en formindsket mellempudel. Den må så nøje som muligt bevare de samme generelle proportioner og ikke vise nogen tegn på dværgvækst.

4. TOYPUDLER:
Under 28 cm (den ideelle type ønskes på 25 cm). Toypudlen skal i sit helhedsindtryk bevare dværgpudlens udseende og de samme generelle proportioner, svarende til alle standardens krav. Ethvert tegn på dværgvækst skal udelukkes; kun kan nakkeknuden være mindre udtalt.

Fejl: Enhver afvigelse fra de forangående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

• Næseparti for spinkelt eller spidst, buet næseryg.

• Næsen lille og med for små næsebor, ellert for stor.

• Manglende eller for markeret stop.

• Øjne for store eller for små, ikke mørke nok eller med et rødt skær.

• Ører for korte, for smalle eller båret foldede.

• Underbid er en fejl, der vurderes efter sin grovhed.

• Gule tænder som følge af karies anses ikke som en fejl, hvis tænderne er korrekt placerede.

• Uregelmæssigt placerede eller manglende tænder vurderes i forhold til fejlens omfang, idet samtlige fortænder, hjørnetænder, præmolarer og molarer bør være til stede. En manglende P1 påvirker ikke bedømmelsen. En hund med to manglende P1 kan højst få betegnelsen FORTRINLIG, men mangel på 3 præmolarer (3 stk P1 eller 2 stk P1 og en P2), højst kan give betegnelsen MEGET GOD. Mangel på en knudret molar påvirker ikke bedømmelsen.

• Faldende kryds, for stejle bagben, for opløben bygning.

• Halen opkrummet over ryggen, for tynd eller for lavt ansat.

• Bevægelsen flydende eller langstrakt.

• Næsen mangelfuldt pigmenteret, plettet eller rosafarvet.

• Pigmenteringen generelt utilstrækkelig, pigmentmangel på øjenrande, "briller" eller hårløse øjenomgivelser.

• Pelsen tynd (åben), eller blød.

• Farven ubestemmelig, eller ikke ensartet. Nogle hvide hår på brystet tolereres.

• Hunden bidsk, aggressiv eller for nervøs.

• Hunde med dværgagtige træk kan ikke opnå FORTRINLIG.

• Det mest tydelige tegn på dværgvækst er: Kuplet skalle; manglende nakkeknude; udtalt stop; udstående øjne; næseparti spidst, for kort eller "dryppende"; vigende underkæbe; manglende hage.

Diskvalificerende fejl:

• Hvide pletter.

• Hvide hår på benene.

• Pelsen ikke ensfarvet.

• Manglende hale.

• Vildtkløer eller spor af vildtkløer på bagbenene. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark.)

• Overbid.

• Manglende fortand/ -tænder.

• Hovedet mangler det typiske Pudel-udtryk.

• Størrelse over 62 cm.

• Pudler, der ikke er klippet i overensstemmelse med standarden, kan (så længe de er klippet ukorrekt), ikke præmieres på officielle udstillinger og arrangementer. De vil dog ikke være diskvalificeret med hensyn til brug i avlen.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Standarden udgivet af FCI 6 JANUAR 1997 Oversættelsen godkendt af DKK's Standard Komité MAJ 1997
NB!
Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i MARTS 1992